Fv. Jan og hans far Ole Hansen ved en Skoda 1101, 1949.
Fattig-firsernes stor-sællert, Skoda 105 og 120 med deres kantede design og deres karakteristiske hækmotor, er en parentes i det tjekkiske bilmærkes historie. Det kan man forvisse sig om ved at besøge Skoda-museet ved Glamsbjerg på Fyn.
Af Adam Pade
De har så meget på Fyn. Kuperede landskaber og højt til himmelen. Faaborg Museum og Strøjer-samlingen. H.C. Andersens hus og Den Fynske Landsby.
Og så har de Skoda-museet.
Få kilometer fra Glamsbjerg – naturskønt beliggende og indrettet i en udlænge til godset Krengerup – finder vi Danmarks vistnok eneste bilmuseum dedikeret et enkelt mærke. Her kan man rejse tilbage til tiden fra før 105’eren og 120’eren med hækmotor, til tiden fra før Skoda-vittighederne, til tiden, da Skoda var et almindelig anerkendt bilmærke på linje med andre fine europæiske bilmærker.
Dagens vært er Jan Hansen, og hans øjne lyser af stolthed både over bilmærket og over samlingen. Hver af de godt 25-30 biler har deres egen historie – måske ikke så mange om, hvem bilerne har tilhørt, men om, hvordan de er kommet museet i hænde gennem årene.
Forhandler i 1962
Jan Hansen har fået Skoda ind med modermælken. Hans farfar – Børge – blev forhandler af Skoda så tidligt som i 1962, hans egen far – Ole – overtog forretningen i 1986. Selv gik Jan en anden vej – han er uddannet autolakerer og arbejder i dag i Odense – men lidenskaben er intakt, og den smitter.
Idéen om et museum alene for Skoda opstod under et lokalt arrangement på Hjemstavnsgården i Gummerup ikke langt fra Glamsbjerg i 1998. Her var et antal Skoda-ejere trommet sammen, og da de 12-13 biler stod parkeret på rad og række; ja, så kom Skodas daværende reklamemand, Carsten Andersen, på idéen.
De første biler blev udstillet i værkstedet i Nørregade i 1999, men pladsen blev hurtigt for trang. Via kommunen knyttedes kontakten til Krengerup Gods, men bygningen, museet skulle indrettes i, blæste i bogstavelig forstand omkuld under decemberstormen i 1999. Der var tale om en fredet bygning, der skulle genopføres efter alle kunstens regler, og først den 4. august 2001 kunne dørene åbnes. Allerede fra starten blev museet hypet i medierne og har fortsat knap et par tusinde gæster om året. Museet har stadig forbindelse til Skoda-fabrikkernes eget, fornemme museum uden for Mladá Boleslav, modtager mindre støtte fra den danske Skoda-importør og samarbejder med den danske Skoda-klub om diverse arrangementer. På Krengerup samarbejdes tæt med Hørvævsmuseet lige ved siden af – herfra sælges billetter, og måtte museet være ubemandet, kan kollegaen vise vej.
Biler fra hele Europa
Her er køretøjer hentet fra Norge, Tyskland, Tjekkiet og Schweiz; de er fra sidst i 1950’erne med Favorit og Felicia fra sidst i 1980’erne de yngste. Som det sig hør og bør på et moderne bilmuseum, er her opbygget hele miljøer om flere af bilerne, og så er det et gennemgående træk, at de har fået lov til at stå med deres naturlige patina, hvilket alt sammen medvirker til autenticiteten.
Er der køretøjer, man er særlig stolt af? lyder spørgsmålet.
Jan Hansen peger på telegrafvognen; et militærkøretøj fremstillet i bare 30 eksemplarer, hvoraf dette er det eneste tilbage. Skoda-museet i Tjekkiet havde et søsterkøretøj og overlod det derfor til museet så tidligt som i 2001.
Og der er den grønne 1101’er fra omkring 1950 hentet i Schweiz. Den er oplakeret – men der er aldrig svejs i den, og den står dermed nogenlunde, som den blev fundet. Det er i øvrigt rettesnoren for bilerne, der alle er fra efter krigen: De skal i videst mulige omfang stå, som da de blev fundet.
Uden for museumsbygningen finder vi en enestående Rapid 130 Cabriolet fra 19897. Her blev alene produceret ni eksemplarer til det danske marked og fandtes desuden i mindre styktal i tyske og britiske udgaver. Bilerne blev kun produceret til eksport, og Ole tog i sin tid selv et eksemplar hjem til det fynske.
Og naturligvis møder vi de senere så kendte hækmotormodeller, hvoraf den første altså blev lanceret i 1964.
Historien
Det nære forhold til et enkelt bilmærke forekommer naturligt nok, når man ligefrem er født ind i en Skoda-familie. Men hvad bygger lidenskaben på herudover?
»Det er historien. Alt det, bilmærket har været igennem. Fra fornemme førkrigsbiler til den første 1000 MB med hækmotor kom i 1964. Og så VW’s overtagelse og udviklingen frem til i dag,« fortæller Jan Hansen.
Historien er – som alle bilinteresserede ved – endog længere.
Vaclav Laurin var mekaniker og Vaclav Klement var boghandler. Sammen begyndte de sidste 1800-årene at designe og bygge cykler. Det blev motorcykler og biler, lastbiler, landbrugsmaskiner og flyvemaskiner, og i 1925 lod de sig opsluge af Pizen Skodovka, der var en industrivirksomhed af en størrelse, der kunne håndtere væksten i Laurin og Klements virksomhed. Det var ved den lejlighed, Skoda blev til Skoda.
Vores dages modelnavne – Rapid, Octavia, Superb – bygger alle på tidligere modeller, herunder Superb; et monster af en bil, der blev den tyske besættelsesmagts foretrukne officerskøretøj. Octavia – latin for tallet otte – blev navnet for en efterfølger af Skoda 450 i 1959, fordi den blev Skodas ottende model. På Skoda-museet oplever vi 450-modellen fra 1958; et eksemplar, som Jan faldt over i forbindelse med et internationalt Skoda-træf i Tjekkiet i 1997. Den havde allerede været igennem en restaurering og klarede hele turen tilbage til Danmark for egen kraft. Det gælder også den gule 1202 STV fra 1963, hvis tjekkiske ejer havde hørt om museet i Danmark, og som gerne ville sælge sin bil hertil. Den havde stået i en lade i 23 år, men lod sig villigt starte med lidt god hjælp.
Skoda fik sin første importør i Danmark i slutningen af 1940’erne og blev vel næppe noget udbredt mærke, førend danskerne for alvor tog mærket til sig i 1980’erne.
Vendte op og ned
»Skoda blev Danmarks mest solgte bil i 1983. Det vendte op og ned på alting ·– selv i vores lille værksted, der beskæftigede helt op til syv mand,« fortæller Jan.
Og det fortsatte jo – med Felicia’en og siden VW-koncernens engagement. Det betød nye, høje krav til at forhandle Skoda, og Jans far besluttede selv at overgå til at blive mærkeværksted i 2000.
I dag er han ikke mindst involveret i vedligeholdelse og pasning af museet og tager – sammen med Jan og et par frivillige til – de mange vagter, der skal til for at holde museet åbent i sæsonen. I maj og september er her åbent 13.00-17.00 i alle weekender og på helligdage; i juni, juli og august daglig undtagen mandag mellem 13.00 og 17.00.
Velkommen til!
Bragt i AUTObranchen 04/2018