Stena Recycling har opbygget en lille containerby med faciliteter til håndtering af el- og hybridbatterier. Kom med en tur rundt.
Nogen skal jo være de første. Og hvis viden og lovgivning halter bagud, må man gøre sine egne feltstudier, konstruere og bygge selv (med hjælp fra kompetente aktører) og i øvrigt sværge til almindelig agtpågivenhed og den sunde fornuft.
Danmarks – ja, Nordeuropas – første center af sin art til modtagelse og håndtering af højspændingsbatterier fra el- og hybridbiler blev indviet under en festlig begivenhed i maj i fjor. Den stolte bygherre var Stena Recycling, der nu kan gøre sig værdifulde erfaringer i takt med omstillingen af bilparken fra fossil- til elbiler.
»Vi har hele tiden håndteret almindelige batterier, men ønskede at styrke vores ekspertise inden for lithium-ionbatterier. Det ledte os i retning af højspændingsbatterier fra biler. El- og hybridbiler var der endnu få af, da vi indledte vores sonderinger i 2016, men udviklingen gik jo klart den vej,« fortæller Louise Drue Andersen, uddannet kemiingeniør og i høj grad involveret i design og konstruktion af Stenas battericenter i Farum nord for København.
Selv konstrueret
Stena og deres leverandører har måttet tænke selv. Lovgivningen er langtfra fulgt med, og der var ingen brugsanvisning for, hvordan sådan et anlæg skulle konstrueres.
»Jo, det kan godt virke frustrerende, at vi mangler lovgivning og retningslinjer på området. Men det betyder på den anden side, at vi er med til at sætte dagsordenen,« kvitterer Louise Drue Andersen.
Sikkerhed var et fokuspunkt fra start, og afstand mellem anlæggets bestanddele blev et nøgleord. I stedet for at bygge hus til anlægget blev løsningen derfor at indbygge de nødvendige faciliteter i containere: Containere foret indvendig med et ekstra kraftigt metalskjold – hver især omgivet af tonstunge betonelementer. Løsningen har desuden den fordel, at anlægget er nemt at opskalere – ja, det kan tilmed flyttes.
Stena både søgte partnere og blev fundet af partnere. Svenske Wireflow – en udviklings- og konsulentvirksomhed, der allerede leverer til batteriproducenter – blev en logisk samarbejdspartner, ligesom britiske Johnson-Matthey blev en vigtig samarbejdspart, når det gælder genvinding af batteriets materialer. Hertil kommer dygtige håndværkere, ikke mindst smedemestre.
Daglig leder er Glenn Jensen. Han blev filialchef for Stena i Farum, der både huser modtagelse af almindeligt metalskrot fra virksomheder og forbrugere og nu også battericentret. En baggrund som elektriker er ikke helt skæv.
Første station
»Første station for batterierne er sikkerhedscontaineren. Her observerer vi batterierne med røgsensorer, videoovervågning og konstant temperaturmåling. Systemet er dobbelt, idet både Securitas og vi har hvert vores. Stiger temperaturen, eller der udvikler sig damp, nedsænker vi batteriet i et vandbassin under containeren,« forklarer Glenn Jensen og tilføjer, at ud af de 48 ton, centret har modtaget indtil nu, har ingen batterier været ustabile.
Herefter følger to-tre containere – ligeledes overvåget – til almindelig opbevaring.
I værkstedscontaineren foregår den manuelle håndtering: Her adskilles batterierne i moduler, de måles igennem, og de forberedes til afladning.
Afladercontaineren aflader batterierne eller lader dem op. Alt efter batteriernes størrelse tager det op til tre dage at aflade et batteri. Deles batteriet op i moduler, kan afladningen foregå hurtigere. Processen afsluttes med en kortslutning, der holder batteriet spændingsløst længe nok til, at medarbejderne kan foretage en manuel kortslutning, når batteriet vender tilbage til værkstedet. Sker der ingen kortslutning, vil batteriet begynde at genopbygge sin spænding.
Dokumentation
Enhver håndtering af et batteri afsluttes med en opmærkning og en rapport. Udover af- eller opladningsforløbet og en vurdering af det enkelte batteri kan der noteres eventuelle defekter – måske små rustskader – der vil kunne tilgå producenterne. Det ligger der en værdiskabelse i, noterer Louise Drue Andersen: At der foreligger dokumentation for det enkelte batteri.
Batterier til genbrug aflades ned til 30 procent. De afsættes typisk til en udvalgt skare af samarbejdspartnere, herunder bilproducenterne. Afsætningen sker blandt andet gennem Stenas interne Battery Loop i Sverige. Batterier, der skal til genvinding, vil fra 1. marts skulle transporteres til et spritnyt center hos Stena i Halmstad – Stena Nordic Recycling Center. Her opføres en speciel shredder, der sorterer restmaterialer og kan isolere den black mass, hvorfra kritiske materialer som nikkel og kobolt kan udvindes til genbrug – det er her, Johnson-Matthey kommer ind i billedet; de er blandt andet specialister i materialer til katalysatorer.
Batterier og problemer
Den væsentligste grund til, at højspændingsbatterier indleveres til Stena i Farum er, at de har kapacitetsproblemer, eller at batteristyringssystemet – med forkortelsen BMS – er defekt. Dette sidste er voldsomt kompliceret at reparere. Desuden er de låst fra fabrikken, og centret skal derfor arbejde sig ind bag om dem for at kunne tilgå batterierne strøm.
Dermed være redegjort for håndtering og batteriernes videre skæbne. Men alene transporten er en udfordring. Den sker med baggrund i ADR-reglerne – de internationale transportregler, der også beskriver kravene til transport af farligt gods.
Hvis batterierne er affald?
»Som udgangspunkt skal batterierne behandles som affald, men principielt kan vi ikke vide, om de er det, før end vi har konstateret, om de er defekte. Vi tager ind imellem ud og vurderer batterierne, inden vi lader dem transportere, hvilket også kunne føre til, at vi konstruerer en mobil afladningsenhed,« fortæller Louise Drue Andersen.
Centret disponerer desuden over en speciel og ikke helt billig sarkofag, der beskytter både batteri og omgivelser under transport.
Centret beskæftiger tre mand. Hvilke kompetencer møder de op med?
Uddanner selv
»Vi uddanner selv, men forudsætter også, at de har gennemført et L-AUS-kursus i sikkerhed ved arbejde på eller nær elektriske installationer. Vores senest tilkommende medarbejder har desuden taget FTZ’s EV-mekanikeruddannelse,« fortæller Glenn Jensen, der tilføjer, at centret både er ISO-certificeret.
– Og fremtiden?
»Vi forventer en eksponentiel udvikling. Lige nu sker der ikke voldsomt meget, men så kommer det pludselig. Og så er Stena Recycling i stand til at investere i den nødvendige opskalering,« siger Louise Drue Andersen.
Battericentret i Farum kan i sin nuværende form modtage 600 ton batterier om året.
Bragt i AUTObranchen 01 2023