EFTERMARKEDET MENER · Det er simpelthen unfair at bruge de eksploderende energipriser til at drive fordelingspolitik.
Vi hører det over alt, og vi mærker det på egen krop: Energipriserne er eksploderende. Ifølge en opgørelse fra Dansk Industri er samtlige energiformer med undtagelse af olie steget med over 100 procent i 2021. Således er naturgasprisen steget med 491 procent og elprisen med 305 procent. Og stigningerne ser ud til at fortsætte og i det mindste forblive på samme høje niveau mindst ét år endnu.
Forklaringerne kan være nok så mange – efterspørgslen på energi er stigende, vindmøllerne har ikke haft luft nok under vingerne, og forsyningslinjerne har været presset på grund af coronasituationen.
Det ændrer imidlertid ikke på, at både familier og virksomheder bliver ramt hårdt og brutalt på pengepungen, og dét på et tidspunkt, da der er god grund til at sætte damp under kedlerne for at komme videre efter pandemien.
Alt dette er vore politikere naturligvis opmærksomme på, og det har da heller ikke skortet på allehånde idéer til, hvordan særligt udsatte familier eller andre, udvalgte befolkningsgrupper kunne hjælpes med en ”ekstra check”.
Det er den helt forkerte måde at gribe dén sag an på og en måde at gøre en ulykkelig situation til politisk symbolpolitik.
De eksplosive energipriser vil naturligvis påvirke prisdannelsen ved alle varer og tjenesteydelser i samfundet og dermed alligevel betyde en økonomisk belastning for os alle, virksomheder såvel som forbrugere.
I vores branche bliver ikke mindst reparations- og lakværksteder ramt hårdt på pengepungen. Det har bevæget os til sammen med SMVdanmark at appellere til forsikringsselskaberne om at være med til at inddække prisstigningerne.
Men den rette medicin for samfundet som helhed er naturligvis at reducere energiafgifterne midlertidigt, eksempelvis gennem en indeksregulering, der tager udgangspunkt i den gennemsnitlige kilowatt-timepris for en periode.
Der turde være rigeligt at give af, trods en evig sulten offentlig kasse. Således udgør moms og afgifter omkring 50 procent af prisen på strøm, mens afgiften på dieselolie til køretøjer i 2021 udgjorde godt tre kroner pr. liter.
Den samlede regning for samfundet ville forventeligt blive mindre end det kontante dræn i kassen, da energiprisernes himmelflugt sætter en bremse på lige de investeringer og produktionsudvidelser, som det nuværende økonomiske opsving lykkeligvis fører med sig.
Sværere behøver det ikke at være.
Bragt i AUTObranchen 01 2022