I flere lande omkring os er det helt almindeligt at reparere plastkofangere – og at forsikringsselskaberne også betaler for det. I Danmark er det sjældnere. Thomas Krebs introducerer til de krav, der skal være opfyldt som forudsætning for den gode plastreparation.
Af Thomas Krebs, direktør, SKAD
Plast er et kunststof, som består af molekyler. Disse byggesten skaber plasten, som kan omdannes til forskellige produkter. Der findes mange forskellige plasttyper, dog omhandler denne artikel hovedsageligt PP – Polypropylen-materialedele.
Når vi taler om for eksempel en kofanger, så taler vi om et thermoplastprodukt, der kan deles, smeltes, repareres og formes. Også de miljømæssige egenskaber gør plastmaterialet interessant. Thermoplastprodukter kan nemt genvindes og genbruges til at lave nye dele.
PP/EPDM er et såkaldt blandingsplast. Herunder forstår man kombinationen af forskellige plastmaterialer. Dermed kan man skræddersy de egenskaber, man ønsker.
At producere disse blandingsplastdele kræver store og omfattende støbemaskiner, da disse dele ofte bliver fremstillet i store mængder, specielt til bilbranchen. I produktionen bruges forskellige kemiske stoffer for at sikre en let løsning af delene fra støbeformen. Disse glidemidler giver på ikke primede PP / PP/EPDM-dele problemer med modtagelsen af spartel og fylder, da disse materialer har svært ved at binde.
Derfor gælder der for ikke-primede nye dele, at alle typer kemiske materialer skal fjernes, før der kan arbejdes videre med dem.
Der er tale om to forskellige typer kemiske materialer:
De eksterne
Normale glidemidler baseret på voks eller olie kan fjernes let ved brug af fortynder og slibepads.
Vandfortyndede glidemidler baseret på voks og olie opløst i vand kan fjernes med fortynder og slibepads.
Vandfortyndede glidemidler kan ikke fjernes med vand!
De interne
Glidemidler, der er indeholdt i plastgranulatet, bliver støbt sammen i formen. I fagsprog kalder man disse for zinkstearat. Her skal man opvarme delen i længere tid for at kunne frigøre disse stoffer. Herefter skal delen rengøres med fortynder og slibepad.
Opvarmning
Opvarmning skal ske før rengøring!
Arbejdsgangen har til formål at udsvede glidemidler. Man sikrer også, at opbygning af mekaniske spændinger i delen forhindres, ligesom man får fjernet eventuelle luftlommer. Disse skal dog åbnes med en spartel og herefter fyldes. Dele skal støttes under opvarmning, så forformning ikke forekommer.
Fejl ved lakering af plastdele sker typisk på grund af utilstrækkelig opvarmning og rengøring.
Konsekvenserne ved ikke at følge disse forholdsregler er –
- Sprængning af overfladen på grund af glidemiddelrester.
- Løsning af hele lakeringsflader, fordi glidemidler forhindrer korrekt binding af behandlingen.
- Revnedannelse på grund af mekaniske spændinger i plasten.
Derfor er det vigtigt at opvarme for eksempel en ubehandlet ny kofanger ved 60 grader i 60 minutter, som svarer i autotaks til en LE3. Det er vigtigt, at man fastholder LE3 og også fotodokumenterer arbejdsgangen over for forsikringsselskabet, da en undladelse af LE3 kan påvirke det endelige produkt i negativ retning og give reklamationer, som koster værkstedet penge.
Efter opvarmningen skal delen rengøres. Alle påførte opløsningsmidler skal fjernes helt, og der må ikke lakeres for tidligt efter rengøringen, da der ellers opstår damplommer mellem laklaget og delen.
Vær også sikker på, at delen behandles med antistatiske midler, så der ikke opstår en elektrostatisk opladning i delen.
SKAD har udarbejdet en kort vejledning om LE3-lakering. Vejledningen findes på SKAD’s hjemmeside.
Uddrag fra Forsikring & Pensions AT-lakvejledning
Rep.art LE3 anvendes som nylakering på plastdele, som leveres rå og ubehandlet. Delen kræver hæftegrunder, fylder og opvarmning for udsvedning af slipmidler.
I AT-lak er Rep. art LE3 kun virksom ved manuel indtastning på det aktuelle ledenr.
Bragt i AUTObranchen 02/2018.