UDDANNELSE · Et hengivent menneskesyn forekommer at være det bedste redskab til at skabe dygtige håndværkere. Flemming Christensen, grundlæggeren af SAWO, har udlært op imod 150 lærlinge i sin tid.
»Hvor er han – bæstet!?« lyder det kærligt fra Flemming Christensen, der har lovet at introducere en af sine lærlinge, 21-årige Mads Rye Nielsen, der er i lære hos SAWO i Støvring som kleinsmed.
Slet skjult stolt af sin lærling beder Flemming Christensen Mads posere for kameraet på en større opbygning, som han netop er i gang med.
Flemming Christensen er sat stævne, fordi han kendes for at kunne og ville noget med sine lærlinge. Både dem, der går glat igennem deres læreforløb – som Mads – og dem, der har behov for et kærligt puf. Igennem årene har SAWO udlært mellem 150 og 160 lærlinge. Mange har været ordblinde eller generelt haft det svært med det at gå i skole.
»De er kommet herud som 12-13-årige, endnu mens de gik i skole. Lærerne kunne ikke styre dem. Det kunne jeg,« konstaterer Flemming Christensen, der har haft et samarbejde med to lokale skoler om unge mennesker, der kunne have behov for et ståsted i livet.
Ingen af de mange lærlinge er nogensinde dumpet – uanset deres baggrund.
Som opbygger af store køretøjer med lad, hejs og kraner beskæftiger SAWO kranmekanikere, kleinsmede og lagerfolk. Mange har været her, siden de kom i lære – SAWO fastansætter omkring halvdelen af sine færdigudlærte lærlinge.
Handler ikke om store planer
Bliver Flemming Christensen spurgt, om han har udviklet særlige læreforløb for lærlingene eller på anden måde har en detaljeret, nedskreven lærlingepolitik er svaret benægtende. Lærlingene kommer godt nok hele vejen rundt i produktionen – det skal de jo – men grebene er nogle andre.
Det handler om respekt. Om tilgængelighed, tillid. Om evnen til at indgyde de unge selvtillid og lære dem glæden ved faglig stolthed. Om at stille krav.
»Lærlinge skal behandles med respekt for deres personlige frihed. Så er det vigtigt, at de dyrker noget ved siden af deres uddannelse. Og mobning – mobning accepterer vi ganske enkelt ikke,« fastslår Flemming Christensen.
Men noget er næsten vigtigere end alt andet, forekommer det – i hvert fald for Flemming Christensen: Hengivenheden.
»Man skal kende sine folk, vi skal holde af hinanden, og vi skal passe godt på hinanden. Vi opfandt sundhedsordninger, inden nogen fandt på at kalde dem det, og vi betaler en psykolog eller en advokat for at få en medarbejder på højkant, hvis han er gået ned med flaget – måske efter en hård skilsmisse. Og nægter en medarbejder at tage telefonen, så kører jeg simpelt hen forbi og hanker op i ham,« fortæller Flemming Christensen. »Sådan har vi altid gjort,« føjer han til.
Snildet
Man har ikke fornemmelsen af, at Flemming Christensen nogensinde er sprunget ud af iværksætterrollen og er blevet sat, selv om han begyndte tidligt på sit erhvervsliv.
Som bare 17-årig var han færdigudlært som kleinsmed. Allerede under sin læretid beviste han både teknisk og organisatorisk snilde – handelstalentet havde han udviklet allerede som 10-årig som habil forhandler af fuglefrø. Under sin ansættelse hos SKB Lastbilkraner i København kom han for første gang til at beskæftige sig med hydraulik, der på det tidspunkt endnu forekom fremmed. Han blev tændt og ville lære mere, og med løfte om at arbejde gratis for svenske HIAB kom han på HIAB’s helt egen hydraulikskole i Hudiksvall godt 300 kilometer nord for Stockholm. Så godt udmærkede han sig, at han blev sat til at lede HIAB’s danske satsning i 1957. I 1962 nedsatte han sig som selvstændig reparatør og forhandler af HIAB’s produkter og udsøgte sig bevidst sin jyske lokation, for hér var der flest kraner og tippelad i drift. 20 år senere overtog han HIAB i Danmark. I dag består SAWO af 16 værksteder og fabrikker, 40 servicebiler og 400 medarbejdere. Heraf er de 30 lærlinge.
Drivkraften
Som ordblind og en ikke helt nem barndom – en skæbne, han med egne ord føler sig personligt drevet af – nærer han en forståelse for unge, der kan have et hav udfordringer og måske have lidt ondt i sjælen. Men alle skal have en chance. Griber de den – og det hjælper Flemming Christensen dem med – har de fremtiden for sig. Han har selv hørt til blandt dem, der ikke lige kunne finde ro bag et skolebord.
Ro finder han stadig ikke i en alder af 83. Generationsskiftet er fuldt gennemført, og Flemming Christensen er for længst trådt ud af den daglige ledelses rækker. I stedet sidder han for bordenden i bestyrelsen. Det hindrer ham dog ikke i at rejse land rige og rige rundt for at sælge for produkter – HIAB’s løsninger – som han med varme i stemmen betegner som fantastiske. Måtte der stadig være timer i døgnet, går tiden med dambruget og juletræerne.
Denne artikel blev skrevet i 2021. Siden da er Mads blevet færdigudlært og arbejder i dag som svend hos SAWO.
Bragt i AUTObranchen 02/2022