Adam Pade

Adam Pade

Redaktør

Tel. 4848 1788
Mob. 2444 8070
post@adampade.dk

Anita Bjerring Rasmussen

Anita Bjerring Rasmussen

Annoncering

Tel. 5117 1424
ar@mediapunktet.dk

Må vi være her?

9. feb. 2024

EFTERMARKEDET MENER · Det er uacceptabelt, at forhandlere af brugte biler skal famle i blinde, når de skal beregne den registreringsafgift, bilerne skal sælges med i Danmark. Og Bilimportørerne hælder tilmed salt i såret – mildest talt.

Når en uafhængig bilforhandler importerer en bil fra udlandet, påhviler det ham at beregne den afgift, som bilen skal sælges med på danske plader. Det burde kunne ske på baggrund af et regelsæt, der i hvert fald for en fagmand er klart og gennemskueligt.

Sådan forholder det sig imidlertid ikke.

For afgiften skal beregnes på baggrund af den markedsdannende nypris, som forhandlerne ikke har en kinamands chance for at kende til. Den markedsdannede nypris bliver nemlig til på baggrund af standardpriser, der ligger godt gemt i en database etableret af De Danske Bilimportører. Kun myndighederne får lov at kigge med og kan dermed komme efter forhandlere, der har – undskyld udtrykket: Gættet forkert.

Et helt tredje spørgsmål er, hvor mange biler der egentlig sælges som nye til den markedsdannende nypris frem for til priser, der ofte er lavere? Det er denne omstændighed, der gør, at importerede brugte biler kan ende med at blive dyrere end tilsvarende nye biler.

Samtidig som bilimportørerne putter med afgørende data for den korrekte afgiftsberegning, farer man frem med beskyldninger om, at de uafhængige forhandlere har snydt statskassen for et milliardbeløb i bevidst forkerte afgiftsberegninger.

Et milliardbeløb – intet mindre!

Med den måde, lovgivningen bliver forvaltet og fortolket på, kunne man få indtrykket af, at myndighederne helst så, at der ikke blev importeret brugte biler til Danmark. En interesse, bilimportørerne naturligt deler af hensyn til deres eget og deres forhandleres marked.

Det er naturligvis aldeles uhørt i et frit marked – tilmed et frit europæisk marked – der er beskyttet af lovgivningen.

Som uafhængige aktører må vi bede om en enkel, transparent lovgivning, der stiller virksomhederne lige, alt imens vi naturligvis forventer, at myndighederne slår ned på eventuelle brodne kar i branchen.

Kommentar, AUTObranchen 01 2024