Adam Pade

Adam Pade

Redaktør

Tel. 4848 1788
Mob. 2444 8070
post@adampade.dk

Anita Bjerring Rasmussen

Anita Bjerring Rasmussen

Annoncering

Tel. 5117 1424
ar@mediapunktet.dk

Kørselsbehov sætter elbilen i nyt lys

29. sep. 2022

Jo færre kilometer man kører om året, desto mindre grøn bliver elbilen – blandt andet fordi batteriet kræver længere tid til ”afskrivning” på CO2-regnskabet.

Hvis du kun kører få tusinde kilometer om året, tyder noget på, at det er grønnere at køre videre i din brugte benzin- eller dieselbil – som der allerede er brugt ressourcer på at producere – end at udskifte den med en elbil.

Sådan lyder en lige så logisk som opsigtsvækkende konklusion i et såkaldt litteraturstudie, som forskere på Aarhus Universitet har gennemført. Blandt kilderne er et polsk studie, der så vidt vides for første gang har inddraget den måde, man bruger bilen på, i regnskabet for benzin- og elbilens samlede CO2-aftryk – helt fra udvinding af råstoffer til produktion – og fra drift til skrotning.

Studiet tager udgangspunkt i to biler, der ligner hinanden meget – bortset fra drivlinen: En VW Golf VII på henholdsvis benzin og el. Her er der set på CO2-udledningen under forskellige scenarier, herunder måden, elektriciteten er fremstillet på (sort eller grøn), service- og vedligeholdelsesbehovet (det koster jo CO2 alt sammen!) og antallet af kilometer, den når at køre om året i løbet af 10 år, henholdsvis 3.000, 7.500 og 15.000 kilometer.

Når den ældre bil er grønnere
Samlet set når studiet frem til, at kører man blot 3.000 kilometer om året, når man så at sige ikke at afskrive den CO2-belastning, som produktionen af en elbil forårsager. Til at dække dette behov vil en ældre bil være grønnere. Yderligere vil der gå mellem otte og ni år, inden klimaregnskabet vender i elbilens favør, hvis man kører 7.500 kilometer om året, og først ved 15.000 kilometer om året i alle 10 år, vil elbilen i de fleste tilfælde være grønnest. Her må naturligvis tages højde for, at nogen kører VW Up! med et beskedent og dermed mindre klimabelastende batteri, eller man tyr til en tonstung Porsche Taycan med et meget stort batteri.

Bag litteraturstudiet står professor Peter Lindgren, der sammen med sit team forsker i grønne forretningsmodeller under hovedoverskriften Greenbizz. Forskningen er forankret i forskningscentret CGC – Aarhus Universitet ved Institut for Forretningsudvikling og Teknologi under School og Business and Social Sciences – samlet kaldet B-Tech.

»Sammen med partnere i Sverige og Norge modtog vi i 2019 3,1 million euro i støtte til forskning i forretningsmodeller og innovation – støttet af højteknologi. Det satte os i stand til at arbejde med 60 virksomheder inden for vidt forskellige brancher – fra produktionsvirksomheder til kunstmuseer – for at se på, hvad der skulle til for at udvikle grønne forretningsmodeller.«

Forskning i levetidsforlængelse
Opmærksomheden blev rettet mod biler, da en brancheaktør inden for korrosionsbeskyttelse ytrede interesse for forskning i de økonomiske og grønne fordele i at levetidsforlænge konstruktioner, der allerede er forbrugt ressourcer på at producere.

»Her faldt vi over, at elbilerne har en achilleshæl i forhold til batteriet og i forhold til det antal kilometer, de kører. Som de forskere, vi er, indleder vi jo med et litteraturstudie. Nu graver vi så et spadestik dybere og ser på, hvor grønt den el, vi bruger, er produceret. Hvad er mon vindmøllers og tilsvarende anlægs CO2-aftryk?« spørger Peter Lindgren.

Forskningen tager udgangspunkt i de fire søjler i den såkaldte Brundtland-rapport fra 1987*): Ressourcer og materialer, affald og spild, forurening (altså CO2-aftrykket) og biodiversitet. I det lys forekommer analysen af el- kontra brugte fossilbiler naturlig.

Men – hvad er koblingen til den grønne forretningsmodel?

At gøre mere med mindre
»Vi forholder os til, om det virkelig er nødvendigt at skifte bilen ud, måske fordi moden skifter. Måske er der mere grøn økonomi i at beholde bilen lidt længere og i stedet producere den, så den kan opgraderes med for eksempel nyere software og komfortudstyr – med andre ord: Gøre mere med mindre,« forklarer Peter Lindgren: Med andre ord styrke service- frem for produktionsøkonomien og spare ressourcer.

Og hvad kan vi lære af, at det ind imellem kan betale sig at beholde den ældre bil?

»At tænke ud af boksen – at tænke bredere, inden vi sætter rammerne. Og ikke mindst at se nærmere på de ”bløde værdier”, herunder at den personlige adfærd er et supplerende element i forhold til at producere grønt. Det kan udløse en helt ny måde at tænke på.«

Og lige med henblik på dette felt søger CGC – Aarhus Universitet midler til yderligere forskning i cirkulære, grønne forretningsmodeller.

Resultaterne fra litteraturstudiet understøtter indirekte den Green NCAP-undersøgelse, som FDM offentliggjorde i sommer. Den viste blandt andet, at den tungeste, mest effektfulde elbil samlet set ikke er mere grøn end den mest brændstofeffektive, moderne dieselbil. Yderligere afslørede Thomas Ingenlath fra Polestar sidste efterår, at inden en Polestar 2 overhovedet får nummerplader på, har den forårsaget en CO2-udledning på 26 tons. For den mængde CO2 kan en Peugeot 208, 1,5 diesel, køre godt 145.000 kilometer.

 Det kan altid betale sig at se tingene fra flere sider.

*) Brundtland-rapporten var en skelsættende klimarapport udarbejdet af en FN-kommission i 1987 under forsæde af den daværende norske statsminister Gro Harlem Brundtland.

Bragt i AUTObranchen 05 2022