EFTERMARKEDET MENER · Det krænker retsfølelsen, når myndighederne stiller ny- og brugtbilforhandlere ulige i konkurrencen om markedet. Er det provenuet til statskassen, de r spørger eller unfair hindringer af import af brugte køretøjer, og dermed beskyttelse af nyvognsbranchen?
Er du selvanmelder og giver dig i kast med at afgiftsberigtige en importeret brugtbil eller en leasingbil, så arbejder du reelt i blinde og risikerer at komme i alvorlig klemme, hvis du bliver udtaget til kontrol. På den ene side lægger Motorstyrelsen nemlig nogle data til grund, som du ikke har adgang til – men som er forbeholdt nybilforhandlerne. På den anden side foreskriver Styrelsen nogle beregningsmodeller, der ikke har bund i virkeligheden.
Dermed er du stillet væsentligt ringere i konkurrencen end en nybilforhandler.
Sagen kort: Når du beregner afgiften på en bil, der skal afgiftsberigtiges, tager du udgangspunkt i handelsværdien og i den såkaldte markedsdannende nypris. Men ved et kontroltjek sætter Motorstyrelsen den markedsdannende nypris lighedstegn mellem den og standardprisen. Det er dybt kritisabelt, da kun et beskedent fåtal blandt fabriksnye biler bliver afgiftsberigtiget på baggrund af standardprisen eller groft sagt den vejledende listepris. Konkret resulterer det i, at en brugt bil hurtigt kan få en højere afgift end en ny – ja, i nogle tilfælde kan din brugte bil blive dyrere end en tilsvarende fabriksny.
Det gør ikke sagen bedre, at Motorstyrelsen tolker den markedsdannende nypris i strid sin egen juridiske vejledning, der anser den markedsdannende pris for at være placeret et sted mellem standard- og mindstebeskatningsprisen.
Yderligere har Motorstyrelsen adgang til importørernes standardpriser og bruger disse til at fastsætte den markedsdannende nypris – data, som brugtbilforhandlerne ikke har adgang til. Det betyder, at brugtbilforhandlere ikke har nogen mulighed for at se den nypris, Motorstyrelsen tager udgangspunkt i.
Det kan undre – måske endog forarge – at en sådan diskriminering af erhvervsdrivende kan foregå i et land med et så vågent øje på konkurrencereglerne. Og så krænker det retsfølelsen, når man som virksomhed reelt ikke ved, om man overtræder lovgivningen – med mulig bål og brand til følge.
Om årsagen kan man kun gisne. Men andre steder i afgiftslovgivningen støder vi som bekendt på barrierer i markedet – læs: reparationsreglerne – der indirekte er med til at sikre staten afgiftsindtægter.
Derfor skal det bare i parentes bemærkes, at statskassen modtager omkring 18 milliarder kroner om året i registreringsafgift. Og mon ikke hver og én er uundværlig for de offentlige finanser?
Bragt i AUTObranchen 01/2023