EFTERMARKEDET MENER · Mens andre nødlidende dele af samfundet tilgodeses med akutpakker og politiske aftaler, lades erhvervsuddannelserne stadig tilbage på perronen.
Så blev finansloven vedtaget! Trods krads kritik af, at erhvervsskolerne endnu engang blev ladt tilbage på perronen, var der kun plads til besværgelser og gode ord i forbindelse med Folketingets sidstebehandling.
Er det idéer til, hvad man kan gøre for erhvervsuddannelserne og for at trække flere unge til dem, det skorter på, så findes de ellers i hobetal.
SMVdanmark udsendte allerede sidste efterår 26 konkrete forslag til, hvordan man kan forstærke tilgangen til uddannelserne, styrke fastholdelsen af lærlingene og øge kvaliteten af uddannelserne. Lad erhvervsskolern overtage udskolingen fra folkeskoler, opret et korps af rollemodellerne på gymnasierne og styrk vejledningsindsatsen, lød det blandt andet.
I maj fulgte Dansk Arbejdsgiverforening trop med yderligere 23 ”initiativer”, herunder et permanent taxameterløft til blandt andet investeringer i moderne udstyr og ordentlige undervisningsfaciliteter samt til reel fuldtidsundervisning på uddannelsernes hovedforløb.
Endelig udsendte Nina Smiths Reformkommission sin Delrapport 2 med forslaget om et reelt alternativ til gymnasiet: En Højere Praktisk Eksamen (HPX). Den skal være målrettet 15-17-årige og kan både give de unge det sociale miljø og den tænkepause, som de søger i det almene gymnasium, og som ikke lukker nogen veje i henseende til uddannelsesvalg. Det er en fremragende idé, om end den teknisk egnede unges vej til videre, kompetencegivende uddannelse altså forlænges med to år. En HPX er dog langt at foretrække frem for et mere eller mindre bevidst valg af gymnasiet, der trods alt sigter mod andre typer uddannelser.
I AUTObranchens portrætrække af mekanikeruddannelserne på et udsnit af landets tekniske skoler berettes igen og igen, at det særligt er bemandingen, den er gal med. Over en årrække er op imod 800 faglærere blevet afskediget. Det er måske god økonomi henset til den stagnerende tilgang. Men det er måske her, der skal investeres først: I flere og endnu mere kvalificerede lærerkræfter, der vil kunne levere et brag af en teknisk uddannelse som starten på en stærk og meningsfuld erhvervskarriere.
Det er værd at minde om, at dette års tilgang til erhvervsuddannelserne ikke alene er stagnerende, men udviser et fald i forhold til i fjor: Fra 20 til 19,4 procent af den seneste ungdomsårgang.
Med tanke på, hvor mange andre betydningsfulde områder, der betænkes med akutpakker, særlige indsatser og politiske aftaler, forekommer den tilsyneladende ligegyldighed over for fremtidens arbejdskraft paradoksal.
AUTObranchen, juni 2023