EFTERMARKEDET MENER · Tiden må være inde til at tage diskussionen, om der skal ligge en teknisk skole på hvert gadehjørne.
Vi kommer ikke uden om det: At tage debatten om det fortsat rigtige i at lade geografien styre udbuddet af erhvervsuddannelserne – frem for kvalitet og kompetencer.
Det var en tidligere regerings faste overbevisning, at for at trække flest mulig unge til de tekniske skoler, skulle skolerne være lokalt tilgængelige. Af hensyn til de unge selv – og måske til de virksomheder, der havde lærlingene i lære.
Hver eneste skole er i sagens natur blevet underlagt de samme krav til investeringer i værktøj, udstyr, lærerkvalifikationer og pædagogisk hjælp til frafaldstruede. I vores branche udbyder mere end 20 skoler personvognsmekanikeruddannelsen. Så gang lige ovenstående med 20.
Resultatet er blevet en grå masse – med enkelte spydspidser; bevares! – hvor her klages over manglende ressourcer, utilfredsstillende skole-virksomhedssamarbejde og ind imellem for små hold, der udhuler økonomien yderligere.
Så afgjort uden sammenligning i øvrigt er det jo ikke tilfældigt, at skiftende regeringer har givet opbakning til opførelsen af supersygehuse landet over. Hensigten var og er at skabe nogle højt kvalificerede, faglige miljøer og samle de stærkest tænkelige kompetencer ét sted for at sikre den højest mulige ekspertise og kvalitet i patientbehandlingen.
Sikke nogle skoler, vi kunne skabe, hvis vi puljede alle de midler, der i dag går til de 20 skoler og fordelte dem på fem, syv eller måske 10 skoler!
Man kunne lidt drillende pege på College360 i Silkeborg som et eksempel på, hvad det kan lede til at samle en uddannelse på én skole: Blandt andet så bred en anerkendelse, at man kan lokke et verdensmesterskab hertil.
Idéen om at koncentrere midler og kompetencer på færre skoler er formentlig ikke relevant for alle fag. Men fag, der kræver særligt store investeringer, befinder sig i en særligt rivende udvikling, eller hvor efterspørgslen på kvalifikationer næsten ændrer sig fra årgang til årgang, kunne det give mening. For vores vedkommende taler vi højvoltsystemer, datahåndtering, computersystemer – og så fremdeles.
Rent praktisk kunne der være tale om – til en begyndelse – at skolerne fastholder deres 1. og 2. grundforløb inden for de forskellige uddannelsesretninger lokalt. Det kunne give de unge mulighed for at sikre sig, at de har valgt det fag, der er rigtigst for dem. Hovedforløbene kunne derpå koncentreres på færre skoler.
Men vil en sådan manøvre nu ikke gøre det endnu sværere at trække unge til erhvervsuddannelserne?
Man kan stille sig tvivlende over for fortællingen om, at unge ikke er geografisk mobile. Vi hører som jo historien om, at unge typisk drager fra land til storby, og som bekendt mangler universiteterne ikke ligefrem tilgang.
Tværtimod kunne vi tilbyde de unge nogle fantastiske uddannelser i inspirerende faglige, miljøer.
Eftermarkedskommentar bragt i blad 05 2023