Adam Pade

Adam Pade

Redaktør

Tel. 4848 1788
Mob. 2444 8070
post@adampade.dk

Anita Bjerring Rasmussen

Anita Bjerring Rasmussen

Annoncering

Tel. 5117 1424
ar@mediapunktet.dk

Finalesejr!

2. dec. 2022

Med uheld under to løb forinden finalen fik Silas Rytters sejr på Padborg Park endnu større betydning. Meget i vente i det kommende år.

Det var den fornemmest tænkelige måde for Touringcar Academy at afslutte sin første køresæson i DS3 Cup’en: Med en sejr. Den blev hjemtaget af kører Silas Rytter under DS3 Cup’ens finale i Padborg Park i midten af oktober.

Mens en medkører kørte op i enden på Touringcar Academys hvide DS3 under et løb på Jyllandsringen i august, og en knækket styrekugle satte Silas ud af spillet under det følgende løb, gik finalen i Padborg således mere end glat.

Med en overstået køresæson vender lærlingekonsulent i Dansk Bilbrancheråd, Lucas Hultgren, nu tilbage til skrivebordet. Og her er rigeligt at tage sig for:

Nye tiltag i 2023
»Med løbene med Touringcar Academys DS3 fik vi udrullet vores strategi for de sociale medier, og Dansk Bilbrancheråd har formentlig aldrig været så bredt synlig,« konstaterer Lucas Hultgren, lærlingekonsulent i Dansk Bilbrancheråd og koordinator af rådets kampagne for at trække flere unge til mekanikeruddannelsen.

Skrivebordsarbejdet handler blandt andet om at toptune foreningen og kampagnen bag Tun Din Fremtid.

»Og jeg her kan jeg love, at vi kommer med et nyt, overraskende tiltag i foråret 2023. Men mere om det senere!« lyder det hemmelighedsfuldt.«

Først for står tilrettelæggelsen af Tun Din Fremtids tilstedeværelse på DM i Skills, der afholdes i Fredericia i dagene 2. – 4. februar. Her medvirker foreningen for første gang med en stort anlagt stand – og naturligvis under medvirken af Touringcar Academys DS3, dens kører og dens mekanikerteam bestående af lærlingene Magnus Tingleff, Michelle Delfs Bæk og Mailo Andersen.

Desuden er der afsat penge til at booste opslag på de sociale medier.

»Det sætter os i stand til at nå endnu bredere ud – og dét til relevante målgrupper,« siger Lucas Hultgren.

Krise truer ikke

En fortsat faldende tilgang til erhvervsuddannelserne – 17 procent færre i år i forhold til samme periode sidste år – tager ikke modet fra Lucas Hultgren, ligesom det heller ikke foruroliger, at vi kan forudse et økonomisk tilbageslag med større ledighed.

            »Vi står stadig på en brændende platform med et stærkt behov for at understrege karrieremulighederne i autobranchen – her må vi gå fra hus til hus. Men en eventuelt stigende ledighed vil ikke aflive vores branches udækkede behov for arbejdskraft – og da slet ikke på længere sigt i takt med, at vi kommer til at mangle faglærte,« lyder Lucas Hultgrens analyse. »Og lige i forhold til vores branche, så skal bilerne stadig repareres og vedligeholdes,« tilføjer han. Det understøttes af en analyse nyligt udsendt af Applus+, der fastslår, at danskerne nok vil spare på kvalitetsvarer og energi – men ikke på vedligeholdelse af bilen.

            Dermed er dagsordenen – trods krig og energikrise og inflation – uændret: Til kamp for flere unge i autobranchen!

Bragt i AUTObranchen 06/2022