Af Thomas Krebs, direktør, SKAD
Et fælles europæisk datarum for transport og mobilitet har høj prioritet i debatten om datadeling; et område, hvor EU har mange interesser. Dette vedrører bilindustrien, hvor forbundne biler i høj grad er afhængige af data, såvel som andre transportformer.
Digitalisering og data i alle transportformer og i logistik vil være en væsentlig komponent i det videre arbejde med det europæiske transportsystem, og især i den kommende ”smarte” og bæredygtige transportstrategi, som forventes offentliggjort i 4. kvartal i år. Dette vil omfatte aktiviteter i alle transportsektorer samt for krydsmodulær datadelingslogistik og passagerers økosystemer.
I dag genererer moderne køretøjer omkring 25 gigabyte data hver time, og autonome biler genererer terabyte (Tb) af data, der kan bruges til innovative mobilitetsrelaterede tjenester og til reparations- og vedligeholdelsestjenester. Udviklingen på dette område kræver, at bildata deles på en sikker og pålidelig måde og i overensstemmelse med konkurrencereglerne blandt mange forskellige økonomiske aktører.
Lovgivning opdateres
Adgangen til data i køretøjer er reguleret siden 2007 i EU’s køretøjsgodkendelseslovgivning for at sikre fair adgang til visse bildata af uafhængige reparatører. Denne lovgivning opdateres nu dels for at tage hensyn til den stigende brug af forbindelsesteknologien 3G-4G, der anvendes til den såkaldte fjerndiagnostik, dels for at bilejernes genererede data håndteres, så rettigheder og interesser respekteres. Endelig skal revisionen sikre, at databeskyttelsesreglerne overholdes.
Den samlede persontransport forventes at vokse med 35 procent i løbet af 2015-2050. Godstrafikken for indlandsformer forventes at vokse hurtigere end for passagerer, med 53 procent i 2050. Digitalisering og data spiller en stigende rolle for at støtte transportens bæredygtighed. Flere lovgivningsmæssige rammer indeholder allerede forpligtelser til deling af data, der opstiller en liste over datasæt (inklusive datasæt vedrørende offentlig transport).
Derudover arbejder forum’et Digital Transport & Logistic med et koncept af dataplatforme for at definere, hvad der skal gøres på EU-niveau. Hensigten er at lette datadeling / genbrug af data ved at forbinde forskellige offentlige og private platforme. Der findes desuden et netværk af nationale adgangspunkter til at stille data til rådighed i de medlemsstater, hvor der bruges data til at sikre trafiksikkerhed. Bred tilgængelighed og brug af data i offentlige transportsystemer har potentialet til at gøre dem mere effektive, grønne og kundevenlige. Dataanvendelse til forbedring af transportsystemer er også et centralt træk i smarte byer.
EU-Kommissionen vil:
- Gennemgå den nuværende EU-typegodkendelseslovgivning for motorkøretøjer (i øjeblikket fokuseret på trådløs datadeling til reparation og vedligeholdelse) for at åbne den for flere bildatabaserede tjenester (1. kvartal 2021). Blandt andet vil der blive set på, hvordan data gøres tilgængelige af bilproducenten, og hvad der skal til for, at kommer i overensstemmelse med databeskyttelsesreglerne og bilejers rolle og rettigheder.
- Gennemgå direktivet om intelligente transportsystemer, herunder dets delegerede forordninger for yderligere at bidrage til datatilgængelighed, genbrug og interoperabilitet (begge i 2021) og etablere en stærkere koordinationsmekanisme til at forene de nationale adgangspunkter. (2020).
– Kilde: EU Kommission COM2020
Nye sikkerhedskrav til biler fra EU
ADAS er et område, som udfordrer værksteder i hele landet. Store investeringer i udstyr og den meget nødvendige efteruddannelse står foran. Specielt efteruddannelsen halter, da udviklingen går stærkere, end systemet kan levere. Samtidig er værkstederne tilbageholdende, hvilket udmunder i ren brandslukning, efterhånden som værkstederne erkender ikke at kunne nå at efterkomme de stigende krav.
EU’s sikkerhedsregler 2019/2144 for typegodkendelse kommer til at spille en stor rolle, når disse træder i kraft allerede den 5. januar 2020 og skal være implementeret senest i juli 2022.
Kravene fra EU er omfattende og indeholder en masse digitalt sikkerhedsudstyr, som gør det både mere besværligt og også meget dyrere at reparere en bil, både på det mekaniske og skadesområde.
Alle køretøjer skal være udstyret med:
- Avanceret nødbremse for biler og varebiler.
- Søvngenkendelse for biler, varebiler, lastbiler og busser.
- Dataoptager ved uheld for biler, varebiler, lastbiler og busser.
- Fuldbredde-beskyttelsestest ved frontal crashtest for biler og varebiler.
- Intelligent hastighedsassistent for biler, varebiler, lastbiler og busser.
- Kørebaneassistent for biler og varebiler.
- Bagvendt kamera eller parkeringssensorer for biler, varebiler, lastbiler og busser.
Andre ikke lovpligtige systemer:
- Alkohollås for biler, varebiler, lastbiler og busser.
- Retningsgenkendelse og forhindring af skift for biler, varebiler, lastbiler og busser.
- Nødstopsignal for biler, varebiler, lastbiler og busser.
- Forstørrelse af hoved-kontaktområdet for fodgænger og cyklister, samt sikkerhedsglas i tilfælde af et uheld for biler og varebiler.
- Øget sidepåkørselspassagerbeskyttelse for biler og varebiler.
– Kilde: CEN / Hella Gutmann – ISO/TC 201 WG6
AUTObranchen 03/2020