Værkstedsmuseet i Allingåbro er beliggende i pakhuset ved den nedlagte stationsbygning.
BILKULTUR · Værkstedsmuseum Oldtimer er en rejse tilbage til dengang, mekanikeren aldeles var overladt til sig selv og sin egen snilde. Værs’go’ at komme indenfor!
Der var en tid før OBD-stikket. Dengang, nye reservedele ikke blev bragt ud med bud flere gange om dagen; dengang, det var almindelig praksis at fræse, svejse og bore for at holde bilen kørende.
Sådan en tid findes der et museum for. Et værktøjs- og værkstedsmuseum.
Daværende CAD Randers var udfarende – med nu afdøde lokalformand og hovedbestyrelsesmedlem Gert Rasmussen som en af ildsjælene – da CAD Oldtimer Veteranbilsværkstedsmuseum blev stiftet i 1997. Synspunktet var, at det var vigtigt at fastholde dette stykke erhvervs- og kulturhistorie – at dén historie er lige så vigtig som historien om de gamle biler selv.
Det blev til deltagelse med en usædvanlig stand på stumpemarkedet i Fredericia. Usædvanlig, fordi udstillerne så klart meldte ud: ”Vi sælger ingenting! Vi køber ingenting! Vi vil have det hele forærende!” lød parolen.
Og dén appel gik lige hjem.
Nedlagt station
CAD-medlem Eigil Toft lagde hal til, da effekterne begyndte at strømme til, og jagten gik ind på egnede lokaliteter til museet. Helst i Randers-området naturligvis; det var her, idéen var fostret, og i Randers har de i forvejen et meget fint håndværkermuseum i en bygning med det fine navn, Kejsergården. Kejsergården er bygget op af arbejdende værksteder bemandet af ældre, kompetente håndværkere, og et sådant sted skulle værkstedsmuseet også være.
Men det kunne da afgjort give mening at rykke udenbys og i stedet få til huse i en anden tidslomme: En nedlagt jernbanestation.
Således er Værkstedsmuseum Oldtimer i dag beliggende i den tidligere Allingåbro station – eller rettere: Det til stationen hørende pakhus – midt i byens centrum med den fornemme adresse: Hovedgaden 4. Husvært er turistorganisationen Djursland for Fuld Damp, og står éns hu til et længere besøg i Allingåbro eller en kanotur på Allingåen, kan man indlogere sig på vandrehjemmet indrettet i to gamle togvogne, kun få meter fra museet.
»Vi er mellem 10 og 12 mand, der arbejder ”fast” her. Museet har klubaften anden onsdag i måneden, og sidste onsdag er vi her hele dagen,« fortæller formanden for foreningen bag, Arne Laursen.
Med om bordet denne middagsstund i juni sidder Grethe Rasmussen – enke efter Gert. Hun har varetaget funktionen som foreningens kasserer gennem de seneste 15 år; i dag er hun også medlem af bestyrelsen. Hun og Gert drev værksted i Ørsted gennem 37 år.
Samlingerne
Museet disponerer dels over selve værkstedet, dels et bibliotek med gamle bilbrochurer, instruktionsbøger og reparationshåndbøger, dels et lille kontor for bilinspektøren. Herudover er opstillet montrer med samlinger skænket af værksteder landet over.
Uden for byen råder museet over en hal, der er propfyldt med værktøj og ”stumper”.
»Vi har tømt mange værksteder og fået rigtig meget forærende gennem årene. Derfor sælger vi også ud af samlingen, når vi har dubletter‚« siger Grethe Rasmussen.
Veteranværkstedsmuseet er ikke en biludstilling, betoner Grethe Rasmussen, men enkelte af værkstedets “værker” har dog fundet vej til en forholdsvis nyopført tilbygning.
Udstillingsbygningen
Senest – i 2019 – har museet fået opført en udstillingsbygning i direkte tilknytning til værkstedet. Bygningen er opført med fondsmidler og rummer et lille antal køretøjer, Allingåbros første motoriserede brandsprøjte og et udvalg af værkstedsudstyr. To af bilerne påkalder sig særlig interesse: Den flaskegrønne Ford A, 1930, som museet fik forærende i indvielsesgave af det daværende CAD, og den fem år ældre Ford T, som gavmilde sponsorer købte ud af Gert Rasmussens bo. Den har Grethe og Gert selv sat i stand.
»Men det er ikke et bilmuseum!« understreger Grethe Rasmussen på ny: Når de projekter, der hele tiden arbejdes på, bliver færdige, kommer de ikke pr. automatik ned i udstillingsbygningen, men kan meget vel blive solgt.
Og projekterne? Jo – pt. fire.
En noget genvordig Volvo P544 fra 1963, der – tyder noget på – er det hidtil længstvarende projekt. Dertil en veritabel sjældenhed: En Commer Cob – ligeledes fra 1963 – en lille fiks stationcar bygget på basis af en Hillman Husky i årene 1959-65.
To projekter: Fra venstre en Volvo P544 og en britisk Cobbercob – begge fra 1963.
Sjældenheden
Den er en af de få effekter, museet rent faktisk har købt, fortæller Arne Laursen: Den har haft to forskellige ejere her i byen og skal nu restaureres med henblik på at blive museets ”firmabil”. Der har været passet godt på den; et tykt lag af rustbeskyttelse bestående af fernis og linolie har bevaret pladen stort set rustfri.
Tredje projekt er endnu en Gert Rasmussen-bil: En Ford A fra 1930 skænket af Gert selv – nærmest som samlesæt.
»Tanken er, at bilen skal restaureres og derefter bygges om til pickup – det var Gerts egen hensigt med den, og Ford byggede rent faktisk pickup-udgaver af Ford A,« siger Arne Laursen.
Det fjerde projekt er en smule atypisk, men ikke mindre udfordrende: På jernbaneterrænet henstod i mange år en rustbunke af en el-dreven perrontraktor. Den står nu i gul som tilforn, og når den er færdig, bliver den drevet frem af syv lastbilbatterier.
Arne Laursen og hans bestyrelsesmedlemmer viser vældig gerne rundt på museet og udpeger med stolthed sikkemaskinen, hjulafbalanceringsapparatet, honemaskinen, og hvad der ellers er og har været af værktøj på de danske autoværksteder; værktøj, der sætter mekanikeren i stand til selv at fremstille dele, der mangler. Desuden danner museet rammen om en stribe arrangementer – både for bilfolk og for andre folk. Således har der såmænd været afholdt guldbryllup her, fortæller Grethe Rasmussen:
Manden besøgte museet sammen med sine sønner, inden familien skulle mødes til middag på kroen. Manden var dement, men ved synet af biler og værktøj afslørede han en fantastisk viden. Det har været en fantastisk dag for ham,« siger Grethe Rasmussen.
Åbent i sommerhalvåret
Museet kan ikke helt gøre antallet af besøgende op, for Djursland sender også gæster ind, uden museumsfolkene er der.
»Men i de arrangementer og besøgsgrupper, vi tager imod hvert år, deltager nok et sted mellem 1.000 og 1.500,« vurderer Arne Laursen.
Frem til 30. september har museet åbent for besøgende alle dage mellem 09.00 og 16.00. Ellers åbnes museet gerne for interesserede. Læs mere på museets omfattende hjemmeside: vaerkstedsmuseum.dk
Bragt i AUTObranchen 02 / 2023