Af ing. Thomas Krebs, SKAD
Det er nu flere gange sket, at vi har modtaget henvendelse om, at karrosseridele af aluminium skulle erstattes af alternative dele af stål.
Aluminium har den kemiske betegnelse AL og befinder sig i gruppe 13.
Stål er typisk et produkt, der består af jern, kulstof og andre legeringselementer.
Jern har den kemiske betegnelse FE og befinder sig i gruppe 26.
De to materialetyper har væsentlige forskelle. De mest kendte er, at aluminium hverken kan ruste eller er magnetisk samt vejer det mindre. Desuden har aluminium en anden fysisk energitransmission end stål.
Man kan være sikker på, at der er forskel mellem en del af stål og en del f aluminium. At dette også har indvirkning på deformation og modstandsdygtighed, behøver man heller ikke diskutere.
Millisekunder tæller
Som det blev dokumenteret så mange gange før, så kan forkert reparation og anvendelse af ikke tilsvarende karrosseridele påvirke udløsning af airbags. Det er kun millisekunder, der skal til, for at airbags udløser forkert.
I Euro NCAP lægges der også vægt på fodgængersikkerhed. Bilens front er udformet, så fodgængere slipper så uskadt som muligt, hvis de påkøres. Her er det materialernes beskaffenhed, delens udformning og dens kvalitet ansvarlig for at optage den fysiske crashenergi, der udvikles ved, at fodgængerens ”masse” rammer bilens ”masse” under fart – den såkaldte kinetiske energi.
Man skal slet ikke være i tvivl om, at ansvaret ligger hos den, der kræver anvendelse af dele, der direkte eller indirekte kan forringe trafiksikkerheden i bilen og dermed direkte eller indirekte tilføre skade til forbrugeren. Derfor skal karrosseridele, der anvendes til reparation af trafikskader, være testet for følgende:
- Sikkerhed
- Materialestyrke
- Pasform
- Holdbarhed
Testrapport skal foreligge
Der skal foreligge en testrapport til hver en del, så værkstedet kan træffe en faglig beslutning om, hvor vidt en del kan anvendes eller ej.
Dele er udstyret med flere mulige mærkninger, herunder TÜV, A1, MQSP, Capa, Centro Zaragoza osv. Nogle mærker uddeles af godkendte prøvningslaboratorier, og nogle er hjemmelavede. Ved de anerkendte prøvningslaboratorier er det vigtigt at nærlæse rapporten, for at sikre, hvad der konkret er kontrolleret. Nogle fabriker, der fremstiller alternative dele, får kun kontrolleret produktionsprocessen, men ikke selve delene, der produceres. Der er generelt stor forskel, og kun ganske få certificeringer har med egentlig sikkerhed og delens kvalitet at gøre.
Capa i USA for eksempel afprøver ud over pasform, crashegenskaber, materiale- og produktkvalitet også den fysiske evne til at optage spartel og lakering. Alternative dele kan være behandlet med materialer, der kemisk kan gå i forbindelse med påført materiale, og dermed kan der opstå blærdannelse, synkninger eller andre fejl.
Alternative dele kan være en god mulighed, men kun hvis det kan dokumenteres, at delene også har OE kvalitet.
AUTObranchen 01/2018