TEKNIK · Især radarsensorers funktion kan komme i fare, hvis der anvendes ukurante kofangere eller lakeres forkert efter en skadesreparation. Thomas Krebs gennemgår nogle af faldgruber ved lakering i en med ”Advanced Driver Assistants” – ADAS.
Af Thomas Krebs, SKAD
Efter en skade skal der udføres reparation. Ofte får kofangeren et knæk eller bliver skadet, så den skal skiftes. Forsikringsselskaber kræver også oftere, at en kofanger repareres. Det er her, at et karrosseriværksted og autolakerer kan få fingrene kraftigt i klemme.
Flere og flere biler bliver udstyret med avancerede sensorer i og bag kofangerne.
De forskellige typer sensorer, så som Multi-Mode-Radar, ultralydssensorer, kortdistanceradar, middeldistanceradar og langdistanceradar er sensorer, der hver for sig har et dedikeret område at varetage. Softwaren i bilens ECU samler herefter data fra forskellige sensorer og kameraer og overtager nødhandlingen.
I Danmark bliver mange biler leveret uden disse sensorer på grund af registreringsafgiften, hvilket også betyder, at danske biler kan miste NCAP-stjerner, som Færdselsstyrelsen informerer om.
Radarsensorerne er specielt i farezonen ved anvendelse af ukurante kofangere og forkert lakering. Disse er enten monteret på bagsiden af kofangerne eller direkte bag kofangeren på karrosseriet. Uanset monteringsmåden, så er elektronikken udformet og kalibreret til at kunne se igennem OE-materiale og OE-lakering. Ændringer i disse forhold påvirker sensorernes sikkerhedsfunktion.
Ansvaret kan blive værkstedets
Hovedansvaret for radarsensorer er at holde styr på trafikken og sikkerheden. Hvis en kopikofanger eller lakeringen ikke lever op til kravene, så kan dette få direkte indvirkning på sikkerheden og dermed føre til uheld. Kan skylden tilbageføres på en uhensigtsmæssig reparation og/eller lakering, så pålægges ansvaret for uheldet og de dermed resulterende følgeskader værkstederne. Læs også artiklen om, hvad bilen kan gemme af data, herunder reparationsdata, i AUTObranchen 01/2022 side 10: Bilen kan sladre om forkerte reparationer.
Men hvad er det konkret, der gør det så vanskeligt at håndtere disse sensorer? Lige som et ridset eller knækket brilleglas kan gøre det svært at se igennem, så fungerer radarstråler på samme måde som synet. Lægges der forhindringer i vejen, for eksempel en kofanger af tykkere eller andet materiale, eller en lakering med for stor lagtykkelse, så påvirker disse forhold radarstrålens evne til at se.
Radarsensorer varetager alt fra nær- til fjern-observering. Der er også forskel på, hvornår sensorerne aktiveres i forhold til hastighed. Fjernradar aktiveres typisk ved høje hastigheder, hvor føreren skal kunne reagere på objekter, der befinder sig længere forude på vejbanen. Ved nødbremsning er det en kombination mellem radar og kamera-enheder.
En Hyundai Tucson har fået en vel kærlig behandling hos en rustbeskytter.
Radaren skal ku’ se
Ved lakering af sådanne kofangere er det væsentligt, at man tager hensyn til radarsensorernes synsfelt. Synsfeltet kan, som allerede beskrevet, påvirkes af et for tykt lag spartel/lak, eller på grund af en kofanger, der ikke lever op til OE-kvalitet. Her skal der til enhver tid følges fabriksanvisninger for lakering, og her er det væsentligt, at en autolakerer følger den foreskrevne lakopbygning.
Ofte skal der slibes ned til plastmaterialet, dog uden at slibe i selve kofangeren. Herefter skal lakeringslaget genopbygges i det område, som er oplyst af bilproducenten.
Har en kofanger skade i radar-synsfeltet, så er der tale om, at en ny kofanger skal monteres, da en skade ikke må repareres eller spartles op i det af bilproducenten fastlagte område. Også limning i disse områder er ikke tilladte. Et konkret eksempel på en Mercedes har vist, at bilens advarselssystem oplyser, at radarsensoren er snavset. Her var der tale om, at kofangeren var blevet forkert lakeret på bilforhandlerens anvisning. Problemet blev løst ved at slibe ned og genopbygge laklaget korrekt. Dette stiller autolakerere i en situation, hvor forkert lakering kan påvirke bilens evne til at undvige eller bremse i rette tid, hvilket kan føre til katastrofale situationer!
Bliver obligatorisk
EU indfører tvang for montering af sikkerhedssensorer i 2022 via en forordning, og derfor vil man i fremtiden se flere og flere biler, også i Danmark, der er udstyret med disse sensorer.
I SKAD er det vores fornemste opgave at sikre, at vores medlemmer løbende bliver informeret om sådanne faldgruber, herunder om konkrete forhold i forbindelse med bilmodeller og krav fra producenterne. Nye teknologier kræver, at værkstederne er opdaterede, hvilket kræver dybdegående og kompetent support. Alternativet er afvikling.
SKAD har udgivet en guideline for radarsensorer, der også tager udgangspunkt i forkert undervognsbehandling, hvor radarsensorer oversprøjtes med midler og dermed tildækker sensoren.