Slaget i Højesteret om brugtmomsordningen blev tabt. Men grundlæggende blev krigen vundet. Få overblikket over hele brugtmomssagen her.
Af Adam Pade
For ni år siden – i august 2010 – meddelte SKAT Nordjylland Erhverv, at Sjelle Autogenbrug ikke måtte benytte brugtmomsordningen ved salg af brugte reservedele – hverken fra biler indkøbt fra private eller fra forsikringsselskaber.
Brugtmomsordningen er en undtagelse i EU’s Momsdirektiv. Ordningen går på at modvirke, at der beregnes moms af samme vare eller ydelse to gange. Derfor kan brugte varer sælges med moms på fortjenesten alene. I Sverige – og flere andre lande – omfattede bestemmelsen også brugte autoreservedele, og det pinte brødrene Elmholdt, at svenskerne på denne måde fik en ubillig konkurrencefordel på det danske marked.
Ni år langt forløb
Afgørelsen fra SKAT Nordjylland ville brødrene Elmholdt – Archie og Marc – ikke lade sig spise af med, og dermed begyndte et ni år langt retligt forløb, der i dette forår blev afsluttet med en dom fra Højesteret.
Men også med en ændring af Momsbekendtgørelsen og med udsendelsen af et styresignal fra SKAT, der begge gør dét lovligt, der ikke var lovligt før.
Nej, Archie Elmholdt ville formentlig ikke være gået videre med sagen, hvis han og familien havde vidst, hvad det ville føre med sig.
»Jeg har da talt alle knasterne i loftet over min seng mere end én gang, når jeg skulle sove,« lyder det.
Når det overhovedet var aktuelt at bede SKAT om bindende forhåndsbesked om brug af brugtmomsordningen hang det sammen med, at det ikke fremgik nogen steder, om eller i hvilket omfang man måtte udtage og sælge reservedele fra biler indkøbt fra forsikringsselskaberne med brugtmomsordningen.
Første stop: Landsskatteretten
Idet afgørelsen gik Sjelle Autogenbrug imod, gik sagen i Landsskatteretten. Landsskatteretten erklærede sig enig med SKAT Nordjylland i 2011. Afgørelsen henviste til den daværende momslov, der krævede identitet mellem det købte og det solgte, og det var der ikke, når man stod med en løs reservedel i hånden, lød synspunktet.
Sagen kom for i Landsretten i 2012, og det var ikke mindst her, det juridiske skoleridt udfoldede sig. For – hvordan blev reglerne tolket i andre lande? Og hvilken betydning havde det, at de danske forsikringsselskaber kunne sælge varer momsfrit som følge af en særlig undtagelsesregel helt tilbage fra 1970’erne? Og stod det danske krav om identitet nu for en nærmere prøve?
Parterne besluttede at dele spørgsmålene i to forskellige afgørelser: Først at få afklaret, om reservedele fra biler indkøbt fra private kunne være omfattet af brugtmomsordningen – her var momsproblematikken jo helt klar; en forbruger havde jo betalt moms af sin bil, da han eller hun købte den. Forsikringsbilerne måtte vente.
Forbi EU-Domstolen
For at belyse det første spørgsmål indhentedes love og regler og afgørelser fra flere EU-lande, og sagen blev forelagt EU-Domstolen: Stemmer den danske fortolkning af brugtmomsordningen overens med intentionen i Momsdirektivet?
Nej, lød det i EU-Domstolens afgørelse fra januar 2017; det afgørende for, at brugtmomsordningen kan bruges, er, om varen har samme funktion: ”Det må (…) fastslås, at et motorkøretøj består af en samling af dele, som er blevet samlet, og som kan udtages og videresælges i den foreliggende stand eller efter reparation,” hed det.
Det kunne ikke lede til anden konklusion, end at Sjelle Autogenbrug fik medhold i dén del af sagen.
Landsretten afsagde dom i juni 2017.
Næste stop: Højesteret
Dermed blev det Højesteret, der skulle afgøre, om ordningen også gjaldt biler indkøbt fra forsikringsselskaber. Her lød svaret den 15. april i år, at det gør den ikke ud fra det eksisterende regelgrundlag. Det skyldes – fremstillet meget forenklet – at forsikringsselskaberne med deres momsmæssige undtagelsesbestemmelse (den såkaldte stand still-klausul) er at regne som ikke-afgiftspligtige personer, der ikke nødvendigvis indtræder i den brugte eller skadede vares momsforhold.
Undervejs indtrådte Dansk Autogenbrug, Dansk Bilbrancheråd, SKAD og SMVdanmark som sagsparter for at bakke Sjelle Autogenbrug op: Sagen gjaldt jo ikke alene en enkelt virksomhed, men en hel branche, ville man gerne signalere.
Sagen har fra starten haft betydning både for autogenbrugere og for de virksomheder i branchen, der genopbygger biler. Business casen ved genopbygning af biler ville i flere tilfælde blive hældt ned ad brættet, hvis brugtmomsordningen ikke kunne bruges. Så det har den været – og dét med baggrund i hele to vejledninger fra SKAT fra henholdsvis 2002 og 2010. De har altså handlet i god tro – og inden reglerne i den grad blev analyseret og tolket på, som retssagerne gav anledning til.
Dom og nye regler på samme tid
Omtrent samtidig som Højesteretsafgørelsen kom, har SKAT rettet ind. Først udsendtes et nyt styresignal – eller nyt og nyt: Det blev sendt i høring i august i fjor! – der fjerner identitetsbetragtningen, siden er momsbekendtgørelsen ændret, så forsikringsselskaberne på mere enkel vis kan bruge brugtmomsreglerne ved salg af langt de fleste skadede biler. Når selskaberne bruger reglerne, kan autogenopbyggerne også. Momsforholdene skal blot anføres på fakturaen.
Selv om Højesterets dom i det konkrete er gået branchen imod, så synes krigen samlet set vundet.
Bragt i AUTObranchen 03/2019