Af Adam Pade
Er der noget, eftermarkedet, forbrugerne og forsikringsselskaberne kan stå sammen om, er det at imødegå, at bilproducenterne helt alene får råderet over de mange datastrømme, som biler genererer. Dermed kan producenterne styre, hvem der skal hente havarerede biler ude på vejene, og hvor de skal bringes hen for at blive repareret, og de kan forhindre – eller i hvert fald gøre det ualmindeligt vanskeligt – for ikke-autoriserede værksteder at tilgå dem. Det kan give højere værkstedsregninger, indskrænke det frie forbrugsvalg og mildest talt underminere den frie del af autobranchens eftermarked. Ifølge en undersøgelse foretaget af FDM’s søsterklubber i Europa, vil det koste forbrugerne og virksomhederne op imod 500 milliarder kroner om 10 år, hvis det lykkes bilproducenterne at skærme deres biler af.
Nej, data fra bilerne skal tilhøre bilisterne, og de skal selv kunne disponere over dem – det vil sige beslutte, hvem der skal have adgang til dem. Sådan er det bare ikke lige nu, og derfor er der et markant behov for, at politikerne griber regulerende ind. Og det må ske på europæisk plan.
Alliancemøde i Espergærde
Det er baggrunden for, at AUTIG, Dansk Bilbrancheråd, FDM, Forsikring & Pension og SMVdanmark har dannet en alliance, der skal skabe politiske interesse for at gøre noget ved sagen. Den 24. april slog alliancen officielt til for første gang: Da dannede Autohjørnet i Espergærde ved Helsingør rammen om et møde med tre kandidater til Europa-Parlamentet, socialdemokraten Jeppe Kofod, Venstres Bergur Løkke Rasmussen og konservative Pernille Weiss. Og de fik syn for sagn: Frank Donslund, Elektro Partner, viste, hvor langt man kan komme med en standard-diagnosetester i retning af at tilgå en ældre Fiat, og dagens vært, Henrik Jensen, viste, hvor mange flere data han kunne tilgå med originalt kontra uoriginalt testersoftware i en bare tre måneder gammel Volvo XC90 – en af de teknisk mest avancerede biler på markedet lige nu.
Alle parter er enige om, at moderne informationsteknologi grundlæggende er et gode: Bilerne bliver både mere sikre og mere komfortable.
Her gør det ondt
Der gør sig følgende betænkeligheder gældende – ifølge alliancen:
- At bilerne under dække af ”sikkerhed” bliver skærmet af, så kun en bestemt gruppe værksteder kan tilgå dem
- At den frie konkurrence som følge heraf begrænses, hvormed det frie eftermarked mister markedsandele, og hvormed forbrugere og forsikringsselskaber får begrænset det frie forbrugsvalg med højere priser som oplagt konsekvens
- At nutidens lovgivning ikke tager højde for, at data ikke længere ligger på en computer i bilen, men transmitteres til og fra en server et eller andet sted i verden
- At bilproducenterne lykkes med at omgå persondatareglerne ud fra et synspunkt om, at data følger bilen – ikke personen
- At forsikringsselskaberne ikke har mulighed for at tilbyde deres kunder skræddersyede forsikringer – eksempelvis rabat på forsikringen, hvis de kører pænt, fordi selskaberne ikke må få adgang til de relevante data fra bilen
Må træde i karakter
»Biler bliver typegodkendt på europæisk plan, så det handler om at skabe noget europæisk politik. Det er her, I kommer ind billedet,« lød det fra FDM’s Torben Lund Kudsk. »Vi har både som forbrugere og som branche forsøgt at få Kommissionen til at lave noget lovgivning på det her. Vi tror ikke på, der er udsigt til noget, og derfor er der behov for, at Europa-Parlamentet også i sin nye samling træder i karakter og får sat det her på dagsordenen – igen og igen.«
De tre politiske gæster var ikke sene til at give tilsagn herom.
Ifølge Pernille Weiss (K) handler det om selve den personlige integritet, og sagen skal også ses i sammenhæng med adgang til mobildata. Hendes grundtanke er, at vi i hvert fald i Danmark har så megen tillid til, at data om os bliver behandlet anstændigt, at vi agter de trusler, vi stilles overfor.
Jeppe Kofod (S) noterede, at det må være et krav, at bilejerne skal give samtykke til brug af bilernes data, at bilejerne skal kunne overføre data fra en bil til en anden, og bilproducenterne ikke må udelukke fri adgang.
Bergur Løkke Rasmussen (V) lå på linje med Pernille Weiss, når det gælder holdningen til dataadgang.
Vil tage sagen op
»Vi tror nok på, at når data om os bliver samlet ind, så er det aldrig, fordi nogen vil os det ondt. Vores rolle som lovgiver er at sørge for, at indsamlede data ikke kan bruges til noget ondt,« lød det.
Alle tre kandidater gav tilsagn om at tage sagen op med deres partigrupper med henblik på at gøre sagen til et tema over for den tiltrædende EU-Kommission. Dennes medlemmer bliver hørt af Europa-Parlamentet, inden de kan godkendes.
Der blev afholdt parlamentsvalg efter dette blads deadline.
AUTObranchen 03/2019